Kost og sundhed

I Bøgebjerg Børnehus har forældrene fravalgt den kommunale frokostordning i perioden august 2019-juli 2021. Dette betyder, at børnene skal medbringe frokost og eftermiddagsmad i børnehaven.

Kommunal frokostordning

Hvert andet år er der afstemning om frokostordningen. Bliver frokostordningen tilvalgt vil forældrene blive opkrævet fra den kommunale administration.

Maden i en frokostordning er afvekslende mellem varme og kolde retter. Ligeledes tilpasset 3-6-årige.

Rammer for mad og måltid i Bøgebjerg børnehus

I Bøgebjerg børnehus har vi et stort ønske om, at alle børn i løbet af en dag i børnehave er en del af et måltid, hvor
• Maden har god næring.
• Barnet oplever socialt samspil.
• Barnet oplever voksne, der sætter rammen om måltidet.

Den gode madpakke og det fælles måltid

Som udgangspunkt blander vi os ikke i, hvad madpakken indeholder, men vi opfordrer til at give børnene en madpakke med, der giver energi til en god ”arbejdsdag”.
Der medbringes en madpakke til frokost og til eftermiddag. Det er forskelligt, hvornår børnene bliver sultne og derfor er det muligt, at jeres barn kan tage en mad i løbet af dagen uden for de planlagte måltider i børnehaven. Læs om fødevarestyrelsens anbefalinger til en sund madpakke i nedenstående link.

Det fælles måltid giver mulighed for det pædagogiske personale at skabe rammerne og værdierne omkring et roligt og trygt måltid. Rammerne omkring måltidet er fast og genkendeligt med passende bordskik som en genkendelig del af vores rammer om måltidet. Stemningen omkring måltidet er positivt, undersøgende og imødekommende.

I Bøgebjerg børnehus vægter vi:
- At øge børnenes selvstændighed og selvhjulpenthed omkring et måltid, så de kan håndterer deres madpakker samt rammerne og værdierne omkring et måltid.
- At børnene får forskellige opgaver under et måltid, så de føler et medansvar.
- At børnene kender til de gængse værdier og manerer omkring et måltid, så de ved hvordan man sidder omkring et bord og spiser, samt at de kan dele og hjælpe hinanden.
- At der samtales og fortælles under et måltid, så børnene lærer at være en del at en samtale.

Læs mere om Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost