Vuggestue i Bøgebjerg Børnehus

Den 1. april 2022 bliver der etableret 10 vuggestuepladser i Bøgebjerg Børnehus.

I forbindelse med budgetforlig for 2022 blev det besluttet at etablere vuggestuepladser i Bøgebjerg Børnehus.

Den 1. april 2022 åbner 10 vuggestuepladser i Bøgebjerg Børnehus. 

Er du forælder til et barn, der er skrevet på venteliste til et dagtilbud i V. Åby/Korinth området med et ønske om plads i april 2022 eller senere, har du nu muligheden for at skrive dit barn på venteliste til vuggestue i Bøgebjerg Børnehus. 

Er du forælder til et barn, der allerede er indmeldt i dagtilbud i V. Åby/Korinth området, kan du helt ekstraordinært skrive dit barn på venteliste til vuggestue i Bøgebjerg Børnehus, hvis du ønsker én af disse pladser, når vuggestuen åbner. 

Skriv dit barn på venteliste

Du kan først skrive dit barn på venteliste fra mandag den 7. februar kl. 09.00.

Hvis du er interesseret i én af vuggestuepladserne den 1. april 2022, skal du skrive dit barn på venteliste via digital pladsanvisning senest den 18. februar 2022. 

Efter den 18. februar 2022 er det ikke længere muligt for familier til børn, der allerede har et indmeldelsesforhold i et andet alderssvarende dagtilbud, at ønske plads i vuggestue i Bøgebjerg Børnehus.

Kom på besøg vuggestuen

Hvis du ønsker at høre nærmere om vuggestuen er der mulighed for besøg. Tilmelding til Mathilde Agger på mail magge@fmk.dk er en forudsætning for besøg.  

Retningslinjer for opskrivning til dagtilbud

Skal dit barn først i dagtilbud den 1. maj 2022 og fremefter gælder de almindelige retningslinjer for opskrivning til dagtilbud. I så fald du ønsker at ændre din nuværende opskrivning anbefaler vi, at du gør det i perioden 7. – 18. februar 2022. 

Hvis du ikke ønsker at ændre din nuværende opskrivning, skal du ikke foretage dig noget. 

Ønsker du mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pladsanvisningen: 
Telefon: 72 53 32 33